Til teatre, festivaller m.m.
Teater/Fortælling med musik
Oplev en unik kombination af historiefortælling, musik og teater, der dykker ned i det ubegribelige armenske folkemord og den danske kvinde Karen Jeppes kamp for at hjælpe, eller få indblik i Karen Blixens fortællinger fra Kenya med en kenyaners perspektiv på dem i dag.
(...) og med gribende fortælling - så luften stod stille i ladebygningen - og tilhørende musik fra violin og akkordeon, blev disse overleveringer formidlet poetisk, følsomt og nærværende, så smerte og lidelse kunne føles i rummet.
Herning Folkeblad 13. september 2023
Historiefortælling, musik og teater.
Vi er i en lille souvenirbutik i Karen-distriktet i Nairobi, hvor kenyaneren Reagan falder i snak med Helle - en dansk turist med stor interesse for Karen Blixen. De spiller og snakker og det, de ved om Karen Blixen, viser sig at være meget forskelligt.
Karen Blixens fortællinger set fra Danmark og fra Kenya
Historiefortælling væves sammen med musik og teater, i beretningen om den lille danske kvinde, der var med til at redde 1800 armeniere fra slaveri og tvangsægteskaber.