Til de NGO´er, der hjælper flygtninge i Danmark

Vi tror som udgangspunkt, at andre mennesker er ligesom os
- hvad stiller vi så op, når de ikke er det?

Et foredrag om de flygtninge, der ikke ligner os så meget, som vi gerne vil have

Billede af Helle Asmild
Billede af Helle Asmild
Billede, der illustrerer foredraget om flygtninge til NGO´er
Billede, der illustrerer foredraget om flygtninge til NGO´er

Varighed: 30 - 60 min. + efterfølgende diskussion
Pris: 0 - 5.0oo kr. (afhængig af arrangementets art)

I Danmark har vi et ambitiøst integrationssystem og dygtige NGO´er, der hjælper flygtninge med at finde sig til rette.
Opnår man flygtningestatus i Danmark, er alt godt, for nu bliver man givet den nødvendige hjælp til at klare sig og på sigt bidrage til samfundet.
Eller?
Det fungerer fint for mange, men hvad med de flygtninge, der:
- ikke er i stand til at få eller fastholde et arbejde?
- ikke læser for at bestå fagene men snarere for at få SU?
- ikke formår at tilpasse sig?

Vi har flygtninge i Danmark, som vi har svært ved at forholde os konstruktivt til blandt andet fordi, de oplever vold som naturligt og kommer fra samfund uden klar sammenhæng imellem lov og praksis.

Nogle gange er de problemer, vi ser som moralske, snarere kulturelle, og anerkender vi det, er det lettere - og ikke sværere - at få øje på løsninger.

Et venskab tager som regel udgangspunkt i det, man har til fælles, så hvad med de mennesker, som vi ikke selv kan se, at vi skulle have noget til fælles med - hvad lærte jeg, da jeg fik de venner?
Samværet foregik ikke længere på mine præmisser, når det var dem, der havde givet mig adgang til deres liv.

Et foredrag bygget på oplevelser, der giver en dybere forståelse af udfordringerne ved at hjælpe de flygtninge i Danmark, der aldrig henvender sig til jer for at få hjælp
- selv når de har allermest brug for den.