Få så styr på din teenager! - eller opgiv i tide.
Syng med og oplev de kendte gamle slagere blive kombineret på en helt ny måde, når den søde men lidt gammeldags mor optræder sammen med sin livlige og fantasifulde teenagesøn.
Skal de spille:
"En lille pige i flade sko" eller "Der er fut i fejemøjet" ?
"Er du dus med himlens fugle" eller "Volvo B18-210" ?
Hvad mon der sker, når en mor går på scenen med sin teenagesøn?
I denne festlige optræden med masser af fællessang bliver de gamle, kendte numre kombineret på en helt ny måde:
Pludselig bliver ”I sne står urt og busk i skjul” erstattet af ”Det er en kold tid, som vi lever i,” og "En lille pige i flade sko" bliver til mors frustration til "Der er fut i fejemøjet."
- Hvem holder publikum med – den søde men noget gammeldags mor eller hendes uregerlige men meget talentfulde teenagesøn?
Varighed: 2 x 45 min.
Pris: 2.500 - 4.000 kr.
(Mulighed for rabat gennem FOF Århus)
Musik, sang og muntert samvær
Halfdan er en teenager, der har stået på en scene flere gange, end han kan huske. Han har spillet violin fra 3 års-alderen og har optrådt, siden han var 6 år gammel. Han har gået på MGK (konservatorieforberedende undervisning) og er fastansat kirkesanger.
Helle Asmild er uddannet musiker.