Foredrag for HR-ledere og arbejdsgivere

Blandt vores flygtninge og indvandrere gemmer der sig værdifuldfuld arbejdskraft.
Hvordan får I mest glæde af den?

”Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange, jeg har fortalt hende, at hun skal sige til i ordentlig tid, hvis hun skal have fri til sine køretimer.”
Men Asma er analfabet, og når man ikke kan skrive, så kan man heller ikke skrive noget ned i en kalender.
”I ordentlig tid” er for Asma den tid, man kan have i hovedet.

Ali følte sig hjerteløst og uværdigt behandlet, så han opsagde sin stilling.
Så fandt arbejdspladsens andre kurdere sig pludseligt også andet arbejde, for de var blevet utrygge.

Det værste ved Danmark er, at man ikke kan få lov til at arbejde
- man skal på en eller anden måde gøre sig fortjent til det.

(Flygtning)

Instruktionen af den nye arbejdsopgave sluttede med ”forstår du det?” og så svarede hun "ja"
- hvad skulle hun ellers gøre?
At sige ”nej” ville være uforskammet.

Det er svært at forstå hinanden, når det, vi siger, er ikke det, som de hører - og omvendt

Varighed: 1 - 2 timer
Pris: 5.000 - 10.000 kr.

Hvordan finder og fastholder I dygtige og engagerede mennesker - når de er flygtninge?

Hvor mange af jer ved, at flygtninge prøver at finde arbejde ved at blive inviteret på barbecue?

”Jeg gav hende sågar en skriftlig advarsel - viste hun den ikke til dig?”
”Det er jeg helt sikker på, at hun ville have gjort - hvis hun altså havde forstået den.
Jeg ved at hun gjorde sig umage med at gøre et godt indtryk, for da hun skulle til MUS-samtale, gennemgik hun spørgsmålene med mig:
”Hvad skal jeg svare her, for at gøre min chef tilfreds?”

Ali undrede sig, da en kollega fik fri i 4 dage, fordi hendes hund var død.
Så døde hans mor, og han fik skam også 4 dages fri - men pludselig fandt han ud af, at han selv skulle betale.
Han følte sig hjerteløst og uværdigt behandlet.

Meningen var vistnok, at han skulle lære at tale dansk på sprogskolen, men det med skole - det var ikke lige ham
Han var stukket af fra skolen i 1. klasse.

Bemærk, at analfabeter kan blive udmattede bare ved synet af et dokument, der er ”flere sider langt” – også selvom de får det læst højt.

Det er så uendelig meget af det, som vi tolker som bekvemmelighed og dovenskab, der i virkeligheden er en dybt indgroet manglende tillid til egne evner.
”Hvorfor skulle jeg kunne lære at læse? Hvis jeg kunne, ville jeg vel have lært det nu.”
”Jamen for pokker, Mohamad – du har jo aldrig gået i skole!”
”Nå nej, men alligevel …”