Helle Asmild

th_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpgth_a_burgos.jpg

Forside

Hvem er jeg?

Foredrag, musik og historier

Undervisning

Pressefotos

Anmeldelser og presseomtale

Foldere

Videoer

Kalender

Kontakt

Links

 

 

Et lille lys i et stort mørke - Armenien og Karen Jeppe

 

Hvorfor kender danskerne ikke deres egen helt?

 

”I fra Vesten kan så meget, som I gerne vil lære os, men jeg vil gerne vide - kan I også dø ligesom os?"

(Armensk kvinde til en vestlig missionær)

sort


Foredrag/historiefortælling med musik og sang
v/ Helle og Amalie Asmild

Armenien er verdens ældste kristne land og hymner fra 400-tallet bliver sunget i Armeniens klostre den dag i dag. Helle Asmild vil sammen med sin datter Amalie Asmild væve den armenske musik ind i fortællingen om det armenske folks historie og ind i fortællingen om Karen Jeppe - denne lille, danske kvinde, der reddede mere end 1700 armeniere fra fangeskab og slaveri, og som den dag i dag bliver hyldet for sin dåd langt fra Danmarks grænser.


Helle og Amalie Asmild spiller og synger både kirkemusik, folkemusik og klassisk armensk musik som en del af beretningen om dette folks utrolige historie og skæbne - et stolt folk hvis lidelseshistorie er ubeskrivelig: Undertrykkelse, forfølgelse og folkemord.
Midt i det står beretningen om hjælpearbejderen Karen Jeppe. Armenierne kalder hende for ”Armeniernes Moder Theresa,” og hendes liv og gerning bør være til inspiration og eftertanke for os alle.

 


Helle Asmild:
I sommeren 2018 rejste jeg til Armenien i 5 uger med en rygsæk, en sovepose og små stykker husflid fra et loppemarked.
Her mødte jeg mennesker fra alle samfundslag og blev inviteret indenfor i utætte containere og i hytter af brædder og blikplader, hvor fattige mennesker bød på mad og husly. Her kom de små husflidsting frem, for de var ikke almisser men stykker af dansk kultur, som jeg kunne give værterne som tak.


Amalie Malmgren Asmild:
Jeg er musiker og historiefortæller. Jeg begyndte at spille violin, da jeg var 6 år gammel og optrådte første gang som historiefortæller på Moesgård Museum som 12-årig. Jeg har studeret folkemusik i Sverige og spiller verdensmusik og afrikansk musik bl.a. med den kenyanske perkussionist Reagan Oduor.
Jeg underviser desuden i violin og sang og afholder workshops. Gennem musik og fortællinger ønsker jeg at skabe en ramme omkring gensidig kulturudveksling og refleksion i håbet om, at vi gennem musik og fortællinger kan fri os fra fordomme om andre mennesker.

 

Her er et par små nedslag i fortællingen og overvejelser omkring, hvorfor historien om Karen Jeppe og det armenske folkemord den dag i dag er så aktuel:

Om det Armenske folkemord og Auschwitz:

”Når alt kommer til alt, hvem taler så i dag om udryddelsen af armenierne?”
Adolf Hitler fra den 22. august 1939.
Skrevet på væggen i folkemordsmuseet i Jerevan

 

Om at yde samme hjælp til alle:
”Hvordan skal der nogen sinde kunne blive fred og forståelse imellem folkeslagene, hvis vi behandler dem forskelligt?”
Karen Jeppe i Aleppo


Om mærkelige sammentræf:
”Denne bog fik jeg i sidste uge, og den har ligget her hos mig og ventet på, at du skulle komme efter den!”
Armensk gadesælger, da han viser mig bogen: ”Kun et lille lys Karen Jeppe – armeniernes moder” af Mogens Højmark – på dansk!

 



En forestilling tager 60 minutter med mulighed for efterfølgende sammenkomst i menighedshuset med mere musik og mulighed for at stille spørgsmål (dette koster ikke ekstra)

Pris:6.500 kr. inkl transport